Bideskinner

Hovedpine kan have mange forskellige årsager. Hvad der ofte er overset er, at hovedpine kan skyldes spændinger omkring kæbeleddet eller tyggemusklerne som følge af tænderskæren eller tandpres. Når det sker om natten under søvn, er man aldrig selv opmærksom på problemet.

Hovedpine er dog ikke det eneste problem ved tænderskæren og tandpres. Hvis man spænder i tyggemusklerne, eller skærer tænder, så er det klogt at gøre noget ved det, ellers kan tænderne med tiden slides og derved ændre biddet. Jo før der sættes ind overfor problemet, des lettere er det typisk at behandle og forebygge skader.

Ubehandlet tandpres eller tænderskæren kan føre til såvel slidgigt i kæbeleddet som hovedpine og kosmetisk skæmmende slid af fortænder.​

Når man skærer tænder om natten, kan det resultere i en række symptomer som tandlægen kender:

  • Smerter eller ømhed i kæber eller tænder.
  • Følelse af at vågne uudhvilet.
  • Isninger i tænderne.
  • Slid på tænderne.
  • Hovedpine – især om morgenen.
  • Smerter i tænderne ved tygning.
  • Knæklyde fra kæbeleddene, ansigtssmerter, øresmerter eller klikken for ørene.

​En bideskinne kan ofte afhjælpe morgenhovedpine og herudover forebygge nedslidning af tænderne.

På vores klinik kan du få vurderet om en bideskinne kan afhjælpe dine symptomer og i givet fald fremstiller vi en individuel bideskinne til dig.